Fødselsberetninger

 

 

 

 

Maja Januar 2014



På min terminsdag havde jeg en tid hos en jordemoder (jeg har haft forskellige næsten hver gang), som allerede den dag sendte mig hjem med et papir til igangsættelse 10 dage senere. Jeg følte mig meget presset af det stykke papir, især fordi jeg havde planer om at føde hjemme og var usikker på hvordan det kunne/ikke kunne håndteres i forhold til mit ønske om at føde hjemme. Jeg var frustreret og ked af det pres jeg følte i den forbindelse, især fordi min graviditet var forløbet uden problemer.

 

Da jeg var gået en uge over tiden fik jeg igennem en ven fortalt at det er normalt at man kommer til tjek på dette tidspunkt. Jeg ringede til jordermodercentreret og fik den jordemoder jeg oprindeligt var tilknyttet helt fra starten på mit papir. Hun gav mig en tid et par timer senere. På vejen begyndte jeg at spekulere på at få foretaget en hindeløsning, fordi det er en mild procedure, og for bedre at have kontrol over forløbet og ikke skulle involveres i et besøg på riget. Jeg aftale med min kæreste at hvis det var muligt, så ville vi gerne gå den vej. Min jordemoder forstod godt min bekymring og undersøgte mig, hvor hun samtidig forsøgte at lave en hindeløsning.  Hun viste mig at der var kommet lidt blod og sagde at det som regel var et godt tegn.


Resten af dagen havde jeg meget lette spændinger på lænden og små plukveer. Omkring kl. 22 gik fik jeg fornemmelsen af at der måske var ved at ske noget. Jeg kan ikke rigtig sætte min finger på hvorfor jeg havde den fornemmelse.
Jeg ringede til min mor i jylland som jeg havde inviteret med til fødslen i vores lille lejlighed. Dave og jeg giver os til at se filmen “Birth Stories” om Ina May Gaskin (jordemoder) for at komme i en god stemning. (Den film havde jeg på det tidspunkt set rigtig mange gange, fordi den beroligede mig lidt, da jeg i tiden op til terminen begyndte at blive spændt/nervøs over hvad der skulle til at ske).

 

Da min mor ankom kl. 3 havde jeg reelle veer som ganske langsom tog til. Imellem veerne slappede jeg af ved at side på sengen i stuen. Under veerne havde jeg brug for at rejse mig og gik hen til reolen hvor jeg bøjede mig forover og brummede mig igennem skyllen af indre spænding. Jeg forsøgte at bruge stemmen til at rumme oplevelsen så godt som muligt. Der var fuldstændig ro omkring mig, og som jeg havde bedt om, forsøgte min mor og Dave (min kæreste) og hygge sig, så der var god stemning omkring mig. Omkring kl. 14 havde jeg behov for at blive tjekket. Jeg følte veerne meget intenst nu. Og var begyndt at kaste ret kraftigt op. En meget sød jordemoder fra riget tjekkede mig i min seng og konstaterede at jeg kun var 2 cm åben. Det var lidt skuffende. Før hun gik kyssede jordemoderen mig på panden og forsikrede mig om at der nok snart skulle komme skub i det. Jeg sugede hendes gode energi til mig og forsøgte at koncentrere mig om at åbne mig.

 

Kl. 16 ville jeg gerne tjekkes igen. Jeg spurgte på riget om min jordemoder var på arbejde og bad om hende, hvis det var muligt. Hun var tilfældigvis på arbejde og kom sammen med en studerende. Jeg havde skrevet et brev om mine ønsker som de læste over en kop kaffe som det første. Jeg skiftevis sad på sengen i stuen og stod ved reolen og nød den glade energi :) Da den studerende tjekker mig vurderer hun at jeg stadig er 2 cm åben. Min jordemoder tjekker mig også. Hun kigger på mig og blinker med det ene øje og beder den studerende tjekke igen, hvor hun konstatere at jeg nu er 5 cm. Jeg er simpelhen så blød at de kan åbne mig blot ved at undersøge.


Herfra tager veerne til i styrke og jeg skal bruge stor energi på at holde mig ovenpå oplevelsen. På et tidspunkt sidder jeg på toilettet imens jeg har en ve, samtidig med at jeg kaster op. Det var svært at få vejret, men jeg følte mig tryg og lod det der skulle komme skylle (!) igennem mig. Min jordemoder giver mig akupunktur som virker med det samme! Mon jordemoder vil gerne give mig et lavement, men da jeg føler at mine ture på toilettet har tømt mig godt siger jeg nej tak. Også fordi at det ville bryde med min koncentration (senere viser det sig heller ikke at være nødvendigt, og jeg er glad for at jeg lyttede til mine egne behov).

 

Jeg sætter mig i værelset sammen med Dave, som imellem veerne massere mine fødder. Der er helt ro og fuld koncentration, og jeg sover imellem veerne (ca. 4 min). Omkring kl. 18 tjekker de mig igen hvor jeg er helt åben. Jeg får lyst til at presse og de beder mig holde igen hvis jeg kan. Jeg stiller mig på alle fire og brummer højere, og vil helst ikke røres ved eller tales til (det havde jeg også bedt om i brevet), og dette respekteres. I rummet er min mor ved fodenden, Dave ved min side og de to jordermødre på den anden. Ingen rører eller taler særlig meget. Da jeg har lyst til at presse og svært ved at holde igen, forsøger jeg mig med at presse så roligt som jeg kan. Jeg føler ingen smerte (!!) og har overskud til at se at Dave er nervøs, hvorfor jeg spørger om han vil sidde. Jeg giver efter for trangen og presser imens jeg brummer højere. Da jeg kan mærke at det udvider sig dernede forsøger jeg at holde igen så godt jeg kan.

 

Pludselig kan jeg høre min mor sige at de kan se hovedet og at det kommer ud. Ikke så lang tid efter får jeg lyst til at synge, og det gør jeg så. Det føles dejligt at koncentrere mig om lyden af min egen stemme, og sådan fødes Frida efter 20 min til lyden af min sang. Da jeg står på alle fire tager jeg selv imod hende og lægger mig om på maven med hende. Dave smutter op i sengen til mig og så ligger vi der med vores lille pige. Jeg troede at jeg ville føle intens kærlighed, men jeg kigger forundret ned på dette lille væsen og føler mig top klar til at tage mig af hende. Det er først her 3 mdr efter at jeg forstår hvad der er sket og min kærlighed vokser hver dag :)


Efterfølgende skulle jeg syes indvendigt (en bristning som de siger at jeg ikke kunne have undgået, selvom jeg havde masseret og smurt området. Dog ingen ydre bristninger). Det tog to timer for enden af min seng med min pige på maven, Dave med en arkitektlampe og min mor til at støtte mit ben. Det synes jeg var værre end selve fødslen, men det var bare noget der skulle overstås, og føles ikke som et problem i forhold til at få flere børn, som jeg allerede drømmer om :) Det var SÅ dejligt at være hjemme hos sig selv på egne præmisser og fuldstændig ro til min lille pige. Der var dæmpet belysning hele tiden og der var lagt vægt på de afslappede stemning. Jeg var super til stede i selve pressefasen og det gjorde at jeg nåede at nyde processen.
Min jordemoder og hendes studerende var fantastiske og jeg har meget varme følelser for dem i dag!

Dave og jeg vil gerne takke for både min og vores fælles (forberedt far) fødselsforberedelse. Det gav Dave en selvtillid og tro på sig selv og anledning til mange snakke, som gjorde mig tryg i forhold til at Dave kunne hjælpe med at skabe de optimale omgivelser for mig som fødende. Jeg havde ikke forestillet mig at jeg kunne holde mig så åben og føle det overskud jeg følte, men jeg tror det var min tryghed i forhold til det der skulle ske der gav mig den fantastiske og kraftfulde oplevelse. Jeg føler mig virkelig stærkere efter denne oplevelse.

 

Tak Mette og Rune, og vi ses måske næste gang, og næste, og næste :-)”.

Kærligst,
Dave, Frida og Maja

 

 

 

                          

 

 

 

 

 

 

 

Fødselsforberedelse     

    

 

Yoga for gravide         

 

 

 Forberedt Far               

  

 

Efterfødselsyoga         

 

 

  Yoga og meditation     

        

 

  Fødselsforberedelse, Yoga for gravide, fødselsforberedelse for par,

efterfødselsyoga, Yin yang yoga, Meditationskursus, Mette Myrna