Fødselsberetninger

 

 

Karen December 2012

 

Juleaften i hyggeligt selskab bliver afbrudt kl. 1 ved en god kop vand i bukserne. Det er ikke noget man taler højt om som 36 årig at have svært ved at holde på vandet så jeg lusker hjem uden at nævne noget om uheldet.

 

Hjemme (fem minutter senere) tjekker jeg lige nettet og mine bøger for en sikkerheds skyld. Kunne det være vandet der er gået så meget før tidsplanen? Noget kunne tyde på det og efter et bad og nogle overvejelser ringer jeg til jordmoderen kl. 2 for at høre hendes mening om det kunne være vandet der var gået. Vi aftaler at jeg skal komme ind til et tjek næste morgen kl. 10, at jeg ikke må få det dårligt, skal hvile mig og få en masse søvn og så i øvrigt ikke blive ”blive skuffet hvis jeg får et barn inden der er gået en dag eller to”.

 

Jeg tager nattøj på og går i seng. Der ligger jeg to sekunder. Så får jeg mavekneb og må på toilettet.

 

Efter en fire, fem toiletbesøg, og et knapt så glædeligt gensyn med hele julemenuen opgiver jeg at gå i seng igen. Jeg fryser og fryser så jeg bevæger mig imellem maveknebene fra min nye base (tønden) ind og henter varme sokker og benvarmere, min bønnepose er i mikroovnen af to omgange og uldtæppet bliver taget i brug.

 

Jeg sidder på toilettet både under og mellem maveknebene. Og nu er der kun mavekneb. Ingen opkast eller afføring. Og jeg er klar over at selv om det ville passe meget bedre på planen (terminen) at det var en grum omgang roskildesyge jeg lige havde oplevet så er det altså starten på min datters fødsel – som jeg jo har læst i bøgerne snildt tager 16 timer, især hvis man er førstegangsfødende.

 

Jeg ved ikke hvad klokken er, men på et tidspunkt tænker jeg at jeg nok hellere må pakke en taske. Jeg går med knæene ud til siden, bar røv og uldtæppe ind i soveværelset mellem maveknebene og hiver tøj frem til mig selv og til babypigen. Jeg får også fundet tasken frem, men går i stå i min pakning derefter. I alt når jeg en fire – fem ture. Der er ikke længere tid nok mellem maveknebene.

 

 

På et tidspunkt begynder jeg at tænke over hvilke bukser jeg skal have på. Jeg kan næsten ikke overskue at skulle have bukser på og sidde i en taxi.

 

Mavekneben afhjælpes ikke med særlige åndedrætsmetoder som jeg har øvet. Jeg kan overhovedet ikke styre mit åndedræt. Jeg sætter bare lyd på. Et langt åh. Det hjælper. På et tidspunkt bliver mine åh til en eeiii-presselyd. Jeg har ikke styr på tiden, hvor længe maveknebene er, hvor langt der er imellem dem, eller hvad klokken er.

 

Kl. 6:07 (kan jeg se af min opkaldslog) ringer jeg til jordmoderen igen. Jeg både åh’er og eeiii’er ind i røret. Hun spørger om jeg kan mærke noget og jeg siger ja ca. 1½ cm oppe. Hun rådfører sig med en kollega om der skal tilkaldes en ambulance. Jeg står i tykke sokker, benvarmere, bar røv og uldtæppe og eeeiii’er ind i telefonen og er ved at være lidt klar på at jeg ikke skal i en taxa.

 

Da ambulancefolkene dukker op hjælper de mig med at få pakket tasken (det jeg har nået at få lagt frem), finde min vandrejournal (som jeg ikke havde skænket en tanke) og guide mig ned i ambulancen. Da jeg går ud af min lejlighed er jeg helt klart bevist om at jeg har knæene ud til siden, at jeg kun er iført tykke sokker, benvarmere, bar røv og uldtæppe og min langærmede nattrøje. Jeg holder godt fast om uldtæppet.

 

Jeg står på båren på alle fire. Med uldtæppet godt rundt om mig. Sådan kører vi hele vejen til Hvidovre. Her ankommer vi kl. 6:45. Vi kører forbi et venteområde og igen er jeg opmærksom på at jeg er iført bar røv og uldtæppe. Så kommer der et mavekneb og jeg eeeiii’er så højt at en dame i venteområdet stirrer med åben mund.

 

Inde på fødegangen, stadig på alle fire (men uldtæppet har de med stor møje fået vristet fra mig) får jeg efter et par instruktioner og et par meningsudvekslinger med jordmoderen, af vide at nu er min datter født. Klokken er 7:11. Hun er 3 uger og 1 dag før planen, vejer 3540 gram, er 52 cm lang og helt fantastisk sød.

 

Og uldtæppet er blevet vasket :)

 

 

 

                          

 

 

 

 

 

 

 

Fødselsforberedelse     

    

 

Yoga for gravide         

 

 

 Forberedt Far               

  

 

Efterfødselsyoga         

 

 

  Yoga og meditation     

        

 

  Fødselsforberedelse, Yoga for gravide, fødselsforberedelse for par,

efterfødselsyoga, Yin yang yoga, Meditationskursus, Mette Myrna