Fødselsberetninger

 

 

Trine December 2011

Signes fødsel den 27. august 2011

Fødslen
Fødslen af min datter startede med et hysterisk anfald! Min mand forstod simpelthen ikke vigtigheden af, at han sørgede for, at vores ældste datter fik rugbrød, når nu klokken var 12. Med det resultat, at jeg låste mig ude på badeværelset (med mit hysteriske anfald) og min mands mandlige intuition fortalte ham, at han hellere måtte gå i gang med at få sat fødekaret (som vi selvfølgelig ikke havde fået testet) op.
Det hjalp vores datter på 2 år ham med, hvorefter de gik op Irma og provianterede. På dette tidspunktet var kl. ca. 13, og jeg var efterhånden begyndt at definere rumlen i maven som veer. Kl. 14 ville jeg lægge mig sammen med Vera men måtte hurtigt op af sengen igen, da jeg gerne ville stå op under mine veer. Jeg havde også ved sidste fødsel ondt fortil under mine veer og vil helst rette mig så meget som muligt op. På dette tidspunkt var der ca. 10 min mellem veerne.
Kl. 15. stod storesøster op fra middagslur og blev gjort klar til at komme ud af døren. Samtidig ringede jeg til afdelingsjordmoderen, der ikke lød imponeret over, at jeg på daværende tidspunkt havde haft 10 veer og gerne ville have min jordmoder (jm) ud. Jm ringede tilbage ca. 20 min senere, og jeg gjorde det meget klart, at jeg gerne ville have, at hun kom NU – så jeg var sikker på, at jeg kunne blive klar til at føde i vand. Der havde jeg lige haft en serie veer med 5 min mellemrum. Jm kom efter endnu ca. tre kvarter kl. 16.00.
Under mine veer står jeg op ad en væg og kører hofterne rundt i cirkler og gerne med min mands varme hænder på lænden eller kører mine ben frem og ud til siden. På den væg jeg stod op af hænger min mormors gamle spejl, som går op i en spids, så det blev mig ’bjerg’ jeg skulle klatre op af, mens veerne tog til og hurtigt rutsje nedad, når de forsvandt igen.
Kl. 17.20 begynder veerne for alvor at bide, og jeg kommer op bassinet. Desværre var karret til den lille side for mig, og der var begrænset, hvad jeg kunne lave af yogaøvelser også i betragtning af, at jeg ikke havde lyst til at bøje mig forover, men helst ville ’strække ud’ fortil.
Jm syntes vist, at vi var nogle spøjse typer. Først ligger jeg og prøver at forklarer, at veerne er som voldsomme tømmermænd – altså dem fra studietiden, hvor man lå i voldsom krisestemning og ikke kunne holde noget i sig og tænkte aldrig, aldrig mere…. Og her tænker jeg ikke på selve smerten, men den stemning af, at være fanget i noget, som jeg ikke kan gøre noget ved, men bare må stå igennem på bedst mulige måde. Derefter begyndte jeg, at sms’e til min veninde, som havde drømt, om det var en dreng eller pige vi skulle have (og som har så god statistik i forhold til denne type af drømme, at jeg ikke har villet spørge hende tidligere, da vi gerne ville overraskes mht kønnet til fødslen) og endelig hørte musik, som min svigermor havde givet mig med forklaring om, at det skulle være smertelindrende. Det sidste kunne jeg nu ikke mærke noget til, men det bidrog meget godt til spa-stemningen i det varme vand. Efterlyste også en drink, som jeg aldrig så noget til.
Omkring kl. 18 kan jeg mærke den ’velkendte’ trang til at komme på toilettet og med tanke med de to doula-sessions jeg havde haft, hvor jeg havde fået indskærpet, at det er mig, der har informationerne, gør jeg jm opmærksom på dette. Hun får mig overbevist om, at det ikke er, fordi jeg skal på toilettet, men at baby er ved at komme ned. Det begynder efterhånden at blive svært ikke at presse med, og jeg får besked på, at det må jeg gerne på toppen af veerne. Dog skal hun lige tjekke, om jeg er 10 cm åben – og med skræk for, at dette ikke skulle være tilfældet, skubber jeg bebs lidt tilbage igen, for jeg vil nødig risikere at få hende for langt ned. Men jeg er 10 cm åben og får at vide, at jeg bare kan presse med. Kl. 18.20 har jm noteret, at jeg har tiltagende pressetrang og nykker med på toppen af ve.
Kl. 18.26 går vandet. Jeg har forinden bedt om at få besked, når jeg nåede ’ring of fire’, som min yoga-lærer har fortalt om. Dette kendte min jm ikke. Men det er det, hvor man er spændt allermest ud, og det brænder pænt meget. Og altså også her, hvor der er stor risiko for at briste (hvis jeg ikke husker helt galt). Her valgte jeg selv at presse minimalt og holdte hende på gispe-stadiet her til den næste ve kom. (Men uden at mærke noget til det store rush af endorfiner, men måske var jeg for meget på tænke-stadiet.)
Kl. 18.29 blev vores datter født og får to 10-taller i apgar.
Jeg har på ingen af mine presseveer presset igennem fra start til slut. Jeg presser faktisk så lidt som muligt på mine veer. Dette er ikke noget, som jeg er blevet instrueret i af nogen, men var en ren intuitiv handling og alligevel kom hun ud på 10 min med presseveer og med det resultat, at jeg denne gang ikke bristede med slap med nogle små hudoverskrabninger.
Min jm udtaler bagefter at mage til selvkontrol har hun sjældent oplevet. Havde fuldstændig kontrol over min vejrtrækning, som var gode og dybe. Men ville foretrække, hvis jeg kunne nøjes med at puste ud, da det gjorde mere ondt, når jeg trak vejret ind, så de lange udpustninger kom helt af sig helt. Jeg prøvede virkelig at slå for den ’praktiske’ del af hjernen fra. Men var meget ved bevidsthed hele vejen igennem og brugte så denne ’bevidsthed’ til at koncentrere mig, om min vejrtrækning og bevægelser.
Efter fødslen kom jeg op på vores velafdækkede sofa, hvor jeg lå med lillepigen 1,5 time inden hun måles (51 cm) og vejes (3200 g). Efterhånden er hendes tykke, tykke lag af fosterfedt også ved at være tørret af, så vi rigtig kan se, hvor skøn vores nye lille pige er og konstatere, at hun kunne være storesøsters tvilling.
Kl. 22.00 kører jm, og vi ligger alle tre og hygger os og nyder roen og omgivelserne hjemme.
Og min veninde havde drømt, at det blev en lille pige.
Forberedelse
Mit fødselsforløb havde tidsmæssigt nogenlunde samme forløb som min første fødsel, men jeg havde til forskel fra første gang forberedt mig helt anderledes mentalt.
Jeg havde til begge fødsler gået til gravid-yoga, hvilket jeg vil anbefale til alle. Jeg havde til begge fødsler stor, stor glæde af min vejrtrækning og nogle få øvelser, som kunne hjælpe mig under udvidelsesfasen. Jeg havde det bedst med at stå ret op og enten kører mine ben skiftevis frem og ud til siden, eller kører mine hofter rundt i cirkler.
Desuden havde jeg læst Pia Herns ’Smerte og Fødsel’, som giver en god forklaring på, hvad det egentlig er, der sker i kroppen og giver smerte og ikke mindst også hvordan psyken påvirker smerten, og hvad der kan gøres ved det. Dette havde min yogalærer også haft stor fokus på.
Jeg havde to x to timers fødselsforberedelse med en doula. Hun havde gennemgået fødslens faser, smertehåndtering og mulige fødselsscenarier. Hun havde godt indblik i hjemmefødsler, og hvordan vi skulle forberede os på det rent praktisk og mentalt.
Min mand havde fået indskærpet, at han skulle sørge for alt det praktiske – så jeg kunne slå min organisator-hjerne fra og koncentrere mig om veerne. Og han havde det vist rigtig godt med at have en tildelt rolle og fik sørget for at tømme karret og rydde op, mens jeg lå med vores skønne datter og tronede i sofaen. Så en times tid efter fødslen lignede det en helt normal stue igen, endda med mindre rod end vanligt.
Hjemmefødsel eller ej
Jeg har egentlig været meget op og ned mht. vores beslutning om at føde hjemme. Var det smart at skulle sende vores store datter ud af døren, frem for at lade hende blive hjemme og vi tog afsted? Var der ikke meget arbejde i at gøre klar? Og var det bare en eller anden fiks idé for at lyde lidt mere øko, end jeg egentlig synes jeg er?
Men jeg må sige, at for os var det den helt rigtige beslutning. Med gode venners hjælp, var vores datter i gode hænder. Vi slap for at skulle ud i en taxa med ondsiddende veer og ankomme i sidste øjeblik til sygehuset og ikke mindst at skulle pakke en lille nyfødt bebs ind i alverdens tøj og ned i en autostol et par timer efter fødslen. Og så nød både min mand og jeg, at vi både før og efter fødslen selv kunne skabe rammerne for, hvordan vi gerne ville fejre fødselsdagen.
(For resten proklamerede min veninde, der drømte kønnet, også i starten af januar, at jeg var gravid – og som I kan se på fødselsdagen, så var det så tidligt i graviditeten, at vi dårligt selv havde fået det bekræftet endnu).

 

 

Tilbage til forsiden

 

                          

 

 

 

 

 

 

 

Fødselsforberedelse     

    

 

Yoga for gravide         

 

 

 Forberedt Far               

  

 

Efterfødselsyoga         

 

 

  Yoga og meditation     

        

 

  Fødselsforberedelse, Yoga for gravide, fødselsforberedelse for par,

efterfødselsyoga, Yin yang yoga, Meditationskursus, Mette Myrna