Fødselsberetninger

 

 

Pernille August 2010

 

Jeg ville blot fortælle jer hvordan fødslen er forløbet. Lidt senere end forventet, men i ved jo med en lille ny baby er en lang mail, svær at få skrevet (den er derfor skrevet over nogle gange)

Jeg fødte tirsdag d. 15. juni og var på det tidspunkt 42+0. Jeg var blevet undersøgt om fredagen, hvor jeg havde fået at vide at livmoderhalsen var helt væk og jeg var blød og der nok ikke ville gå længe inden fødslen ville gå i gang af sig selv. Hele weekenden gik jeg (utålmodigt) og ventede, jeg havde veer, men ingen regelmæssige eller kraftfulde.

Tirsdag havde jeg en tid på hospitalet kl. 10.30 til hvad jeg troede bare var en undersøgelse og tilbud om evt. igangsættelse. Jeg har jo hele tiden gerne ville have at det gik i gang naturligt og mandag snakkede/bad og ”komanderede” til baby om at komme ud :o)

kl. 04.00 vågende jeg med veer, og kunne ikke sove mere, da de kom hver 10 min, jeg gik i bad og slappede af og håbede på at de ville vare ved til vi skulle ud på hospitalet til den aftalte tid. Det gjorde de og til undersøgelsen var jeg åbnet 3-4 cm og vandet var gået lidt højere oppe og sivede ganske langsomt, hun prikkede så hul foran barnets hoved. Og de sendte en fra fødegangen over for at hente mig og vi kom ind på en modtager stue hvor jeg fik klyks og efterfølgende kunne tage et bad, indtil stuen med badekar blev ledig.

Da vi kom ind på ”vores” stue blev der igen kørt en strimmel og jordmoderen spurgte hvad jeg havde lyst til –et sjovt spørgsmål egentlig, jeg ville jo bare gerne føde ;o) men jeg ville gerne i det store badekar og det fik jeg så lov til. Jordmoderen passede sig selv og min mand og jeg passede mig og veerne. Jordmoderen kom og målte hjertelyd en gang i mellem, men var ellers god til bare at holde sig lidt i baggrunden, men kom med opmundrende ord som ”du klare veerne så flot” en gang i mellem.

Da jeg havde været i karet begyndte jeg at få presseveer, hvilket jeg i først omgang blev lidt nervøs for, da jeg ikke regnet med at der var gået nok tid til at jeg kunne ha åbnet mig de fermøse 10 cm. Men jordmoderen undersøgte mig mens jeg lå der nede og så havde jeg åbnet mig 9 cm!! under næste ve hjalp hun mig med den sidste cm. og herefter bad mig blive i karet så længe jeg kunne og prøve at holde igen med at presse… På et tidpunkt dykkede hjertelyde og hun bad mig komme op og ligge på sengen så de kunne køre en strimmel igen. Det så dog fint ud og hun spurgte om jeg kunne stå op og evt. gå rundt eller bevæge mig når jeg ikke havde veer.

Så jeg kom op af sengen og stod egentlig bare og svingede hofterne mellem veerne, under veerne hang jeg om halsen på min mand. Efter et stykke tid bad jordmoderen mig igen om at komme op i sengen (hjertelyden faldt under veerne), for nu var det blevet tid til at presse. Jeg lå på siden og da hoved var blevet født rullede jeg om på ryggen og jordmoderen hjalp med til at baby kom det sidste stykke ud, da han var holdt op med at rotere og den ene skulder sad fast. Det viste sig også at navlesnoren havde siddet rundt om halsen, alt dette fik jeg først af vide efter jeg havde ham oppe hos mig. Han blev født 17.10.

Efter jeg havde født moderkagen (som var meget stor og godt brugt, som jordmoderen sagde), blev jeg ved med at bløde og pludselig var stuen fyldt at folk (overlæge, overjordmoder, sygeplejesker og flere andre jordmødre), livmoderen trak sig ikke sammen og de snakkede om operation –jeg var fuldstændig ligeglad! Jeg lå med min guldklump på brystet og havde fået den naturlige fødsel jeg ønskede uden smertelindring eller anden medicin, og min søn var stor, rast, træk vejret (og havde ikke haft iltmangel under fødslen) og han ville gerne have bryst :o) mere kan man jo ikke ønske sig!!!

Imens tømte de min blære, som viste sig at være mere end helt fuld (400 ml urin), og så begyndte livmoderen at trække sig sammen –så jeg slap for operation. Jeg var dog bristet 4 steder, da jordmoderen var blevet nød til at hive godt til for at få kroppen ud.

Efter nogle timer blev han så vejet og måle –vi havde godt synes at han var stor, men hvor stor er jo svært at sige – 4510 g og 55 cm!!

Efter alt dramaet og jeg var blevet syet, snakkede vi med vores jordmoder, som fortalte om forløbet fra hendes side; hun roste os meget og sagde bl.a. at hun aldrig havde oplevet et så godt samarbejde mellem et par og at jeg havde været virkelig god til at trække vejret under hele forløbet –hun havde været helt overrasket over hvor lidt hun skulle guide igennem forløbet.

Hun havde ikke observeret grønt fostervand, først da hoved kom kunne hun se at det så lidt grønt ud. Og efter jeg havde født og inden jeg født moderkagen kom der en lille lort ud (fra baby), så grunden til at hjertelyden var dykket under nogle af veerne var at navlesnoren havde været rundt om halsen og på vej forbi skambenet havde den så strammet –heldigvis ikke så meget at det var gået ud over baby.

Vi takkede også hende for den gode hjælp og for at være præcis den støtte som vi havde brug for og havde ladet os klare os selv så lang tid vi kunne og været sød og professionel hele vejen igennem.

Jeg var (er) virkelig glad for min fødsel og synes det hele gik rigtig godt, der var god hjælp fra hospitalets side, da der var noget galt (med mig efterfølgende) og man mærkede ikke på dem at der var mega travlt og de havde fyldte fødestuer den dag.

Nu har vi været hjemme i snart 4 uger og alt går godt –jeg er kommet mig og baby –som skal hedde Basil – spiser og vokser rigtig godt, han er en rolig og helt fantastisk skøn og dejlig dreng. Og vi er alle meget lykkelige :o)

 

Tilbage til forsiden

 

 

 

 

                          

 

 

 

 

 

 

 

Fødselsforberedelse     

    

 

Yoga for gravide         

 

 

 Forberedt Far               

  

 

Efterfødselsyoga         

 

 

  Yoga og meditation     

        

 

  Fødselsforberedelse, Yoga for gravide, fødselsforberedelse for par,

efterfødselsyoga, Yin yang yoga, Meditationskursus, Mette Myrna