Fødselsberetninger

 

 

Benita Oktober 2011

Hej Mette,

ja nu er det ved at være 6 uger siden jeg fødte - som tiden dog går! Min mand Klaus havde barsel de første 3 uger, hvor vi tog dit råd om ikke at have for mange gæster, så vi fik en rigtig god start med vores lille datter. Hun vokser og vokser - synes allerede hun er blevet stor!
Starter lige med at sige tak for fødselsforberedelsen, det gjorde en kæmpe forskel:

Jeg var jo efterhånden gået noget over tid og var begyndt at blive nervøs for at skulle sættes i gang, da jeg helst ville have at kroppen selv skulle finde ud af det. Var hos Lisbeth Hecksher til zoneterapi tirsdag og blev sendt hjem med besked om mange og lange gåture. Jeg gik og gik! Havde i et par aftner haft plukkeveer, som så gik over, når jeg lagde mig, samt lidt tegnblødning, så vidste, at min krop var ved at være klar og krydsede fingre for at jeg nåede det selv!

Onsdag aften (41+6 og med tid til igangsættelse torsdag morgen) fik jeg igen plukkeveer, men denne gang gik de ikke over. Jeg sagde ikke noget til Klaus i nogle timer, da jeg ville være sikker på at det ikke var falsk alarm igen. Men de blev ved og tog til i styrke. Vi spiste aftensmad, dæmpede lyset i stuen og så gik jeg ellers rundt og rundt mens Klaus sad lige så stille ved computeren. Veerne tog jeg bøjet over køkkenbordet eller spisebordet, og ja, det blev Darth Vader-åndedrættet der var det mest effektive :-)

Efter en del timer på denne måde bed veerne mere til, og jeg gik i brusebad. Fantastisk at få noget varmt vand på, det var især foran smerterne sad, som meget kraftige menstruationssmerter. Bad Klaus om at fylde badekarret, og igen: hurra for fødselsforberedelse, da jeg kom op havde han dæmpet lyset og tændt stearinlys. Jeg sad i badekarret og han sad ved siden af, og det var helt fantastisk at sidde der. Vi talte sammen mellem veerne og det var knapt så slemt at tage dem i det varme vand.

Nu var der efterhånden 3 minutter mellem veerne, og de varede over et minut, så min mand var vist ved at være bange for at han skulle til at lege fødselshjælper alene! Jeg ville gerne være blevet hjemme (i badekarret! :-)) noget længere, men Klaus synes vi skulle afsted. Vi ringede og fik lov at komme uden problemer.

Da jeg kom ind på Herlev begyndte veerne at komme meget hurtigt efter hinanden, og de varede længe. Jeg blev undersøgt lige da jeg kom ind, og var utroligt nok kun 3 cm åben, men jordemoderen sagde at jeg var meget blød. Desuden blødte jeg en del under hver ve plus at de kom hurtigt efter hinanden, så jordemoderen skønnede at det nok ville gå hurtigt. Hun ville øre en CTG og derefter sende mig på fødestue. Hun går lige ud og taler med overjordemoderen, hvorefter hun tydeligvis har fået kontraordre: nu vil de sende mig ud at gå en tur og derefter undersøge mig, og så måtte vi se om jeg var klar til en fødestue... Jeg tror ikke jeg opfattede så meget på det tidspunkt, så sagde bare ja til gåturen. Det gør jeg nok ikke en anden gang!

Det var så gåturen fra helvede. Vi gik 3 kvarter rundt på gangene på Herlev, hvor jeg havde veer hvad der føltes som hvert 10 sekund, og de var lange. Kunne nogenlunde styre dem med vejrtrækning, hold op jeg var glad for at jeg havde Klaus ved min side! Vi kommer tilbage, jeg fortæller at jeg stort set ikke har pauser mellem veerne samt at jeg bløder meget ved hver ve, det går de sgu ikke så højt op i da der i mellemtiden er blevet travlt på fødemodtagelsen og der er kommet en ind der efter sigende er længere end mig, så jeg skal vente på en døgnvagt. Beder om at komme i vand, da det hjalp helt utroligt herhjemme, men der gå liiiige et kvarter inden jeg kan det. jeg kommer derfor ind i et rum i fødemodtagelsen igen, iskoldt og med skarpt lys. Klaus dæmper lyset og finder tæpper til mig, han må beholde jakken på, så koldt er det. Jeg har stadig næsten ingen pauser mellem veerne og de er stadig lange. Klaus hjælper mig ved at massere min lænd, men de er så slemme nu at de er svære at styre med vejrtrækningen. Jeg mister lidt tidsfornemmelsen, men jeg ligger der nok nærmere 3 end 1 kvarter. På et tidspunkt må jeg i noget der minder om barnets stilling fordi det simpelthen går for stærkt. Kunne heldigvis huske en del fra fødselsforberedelsen og Klaus var der til at give mig tryghed og ro, så jeg var ikke utryg på noget tidspunkt. Jeg når til et punkt hvor jeg bare vil have smerten til at forsvinde (jeg tænker seriøst: sæt mig af, jeg vil ikke være med mere!), jeg beder Klaus få fat i en jordemoder da jeg ikke føler at jeg kan mere. Hun kommer og spørger, om jeg vil over på en stue og have lattergas! Det vil jeg sgu ikke, jeg vil i det vand! Hun forlader mig igen og endelig er døgnvagten kommet. Jeg bliver kørt 50 m i kørestol over på en fødestue, da jeg ikke tror jeg kan gå selv. Da jeg kommer over på fødestuen vil de igen køre en CTG, fordi jeg vil i vand og er tæt på 42+0. Jeg modsætter mig fordi jeg simpelthen ikke kan overskue det og kan umuligt ligge på ryggen, men der er ikke noget at gøre "det er jo for mit barns skyld". Årh hold kæft. Nå, men lyset i fødestuen er dæmpet, der er varmt og jeg får en pilatesbold at sidde på der tager lidt af trykket forneden, plus jeg kan læne mig ind over fødelejet. De kører CTG i 15 minutter. Nu er der gået 3 timer siden vi kom ind på fødemodtagelsen og jeg kan endelig komme i vand - tror jeg.
Døgnvagten kommer nu ind på fødestuen og vil lige undersøge mig inden jeg kan komme i vand. Jeg er ikke blevet undersøgt siden jeg kom for tre timer siden. Hun mærker på mig og siger "Hold da op - hold da op, jeg kan godt forstå du siger du har ondt. Du skal ikke i vand - du skal føde!" Jeg er 10 cm åben og har dermed åbnet mig 7 cm på 3 timer. Hun beder mig lige gå på toilettet og mens jeg er derude går vandet. Jeg har en eller to udvidelsesveer mere og så får jeg pressetrang. OG her begynder det så at fungere: Jordemoderen guider mig supergodt igennem presseveerne, jeg må presse med med det samme og hun er virkelig dygtig til at vejlede mig.
Både hun og Klaus roser mig og jeg får vildt meget energi. Jeg får ilt mellem presseveerne og presser hende ud på 40 minutter. Det er så fed en fase, endelig slipper jeg for bare at ligge og tage imod, og kan i stedet gøre noget. Jeg prøver at stille mig på knæ men kan slet ikke slappe af mellem presseveerne, mine ben syrer helt til. Så ender faktisk med at ligge på ryggen, men helt foroverbøjet og godt fat i benene så jeg nærmest sidder op. Jeg får lidt rifter men skal ikke sys, og vores datter har det helt perfekt da hun kommer ud. Moderkagen følger fint med hvad jeg tror er et par minutter efter.

Vi havde på forhånd skrevet en ønskeseddel som Klaus gav jordemoderen i fødemodtagelsen, og den retter de sig efter da jeg endelig kommer på en fødestue! Vi har god lang tid med hende inden hun måles og vejes, hun ligger hos mig i et par timer og begynder at sutte allerede efter nogle minutter. Hun kommer over til Klaus efterfølgende og senere måles og vejes hun. Hun er en fin pige på 3460 g og 53 cm. Vi har det obligatoriske 1½ døgn på barselsgangen inden vi tager hjem. Det var fint for os da amningen fungerede med det samme og vi ikke synes der var de store problemer.

Jeg har efterfølgende talt forløbet igennem med en jordemoder (da vi var til hørescreening med vores datter) som var ret rystet over forløbet og anbefalede mig at skrive et brev til ledelsen. Hun sagde, at de jo heller ikke kunne være tilfredse med sådan et forløb, og at det vidnede om alt for meget travlhed parret med for få ressourcer. Så det tænker jeg at gøre, om ikke andet kan det måske hjælpe til at andre ikke ender i samme situation.

Så tak for fødselsforberedelsen - jeg følte mig godt klædt på og stolede på min krop. Var på intet tidspunkt utryg eller nervøs for vores barn, og havde heldigvis Klaus som troede 100% på at jeg nok skulle klare den.
Ønsker mig dog at komme på fødestue noget før en anden gang - tror stadig at smerterne havde været mere udholdelige hvis jeg havde været i vand, og havde sikkert også slappet mere af, hvis jeg vidste at jeg ikke skulle flyttes på et tidspunkt :-)

Mange hilsner Benita

 

 

Tilbage til forsiden

 

 

 

                          

 

 

 

 

 

 

 

Fødselsforberedelse     

    

 

Yoga for gravide         

 

 

 Forberedt Far               

  

 

Efterfødselsyoga         

 

 

  Yoga og meditation     

        

 

  Fødselsforberedelse, Yoga for gravide, fødselsforberedelse for par,

efterfødselsyoga, Yin yang yoga, Meditationskursus, Mette Myrna